De varer vi ikke har på fysisk lager er bestillingsvarer der leveres fra fjernlager. Dvs vi bestiller først varerne til levering, når du som kunde lægger en ordre. Der skal derfor påregnes ca 1-3 ugers leveringstid, afhængig af ordrens indhold, antal m.m.
Når vi har bestilt varerne, kan vi give et forventet leveringstidspunkt. Der kan dog forekomme ændringer i forhold til leveringer fra producenten, udsolgte varer, pakketid m.m. Vi forsøger altid så vidt muligt, at følge op og informere om ændringer i leveringstidspunkter.
Det er ikke muligt selv at afhente bestillingsvarer.
Komplet 2D Panelhegn Galvaniseret
Du ønsker et stærkt hegn med lang levetid, der ikke blot fremstår pænt og stilfuldt, men som også er sikkert og kræver minimal vedligeholdelse. Kigger du nærmere på vores galvaniserede panelhegn, finder du en hegnsløsning, der opfylder alle disse krav.
Ønsker du at investere i et enkelt og stilrent hegn til din private have, eller leder du efter en løsning til at indhegne et industriområde, skole eller sportsplads, kan et galvaniseret hegn være det rigtige match. Uanset hvor meget hegn, du skal bruge, så er MS Hegn & Have det rette sted at lede.
Galvaniseret 2D panelhegn til haven
Selvom mange private haveejere stadig vælger traditionelle afskærmningsløsninger som f.eks. træhegn, komposithegn eller hæk, bliver panelhegn i galvaniseret stål stadig mere populære.
Og det er der gode grunde til. De byder nemlig på mange gode egenskaber, herunder enorm slidstyrke, et stilrent look og minimal vedligeholdelse.
Det er desuden let at udføre reparationer på de svejste stålgitre. Skal du have en indhegning til din have, lave en afgrænset legeplads for dine børn eller skabe et indhegnet område til dine hunde, er panelhegn galvaniseret en mulig løsning.
Galvaniseret panelhegn til industriområder og skoler
Galvaniserede panelhegn er dog langt fra begrænset til det private marked. Tværtimod er hegnet en meget populær hegnsløsning, når det kommer til at sikre større områder som industriområder med automatiske porte, skoler og sportsanlæg.
Industrivirksomheder og andre erhvervsområder benytter ofte galvaniserede panelhegn for at forhindre uønsket adgang og beskytte deres ejendomme. Panelhegn er et populært valg, fordi det kombinerer sikker indhegning med et minimalistisk og elegant design, som passer godt ind i mange erhvervsmiljøer.
Også skoler, børnehaver og fritidsordninger vælger ofte galvaniserede panelhegn som en effektiv måde at afgrænse deres arealer på.
Et galvaniseret panelhegn byder på høj slidstyrke og ingen vedligeholdelse
Når du vælger et panelhegn, både galvaniseret, 3D- eller et sort panelhegn, får du en hegnsløsning, der leverer på flere områder.
Panelhegn kommer først og fremmest med en robust konstruktion, hvilket giver det en meget høj modstandskraft mod slitage samt vind og vejr. Du kan forvente, at dit panelhegn holder i mange år, selv under hårde vejrforhold.
Panelhegnets tætte maskestruktur og robuste udformning gør det endvidere meget vanskeligt at kravle over eller bryde igennem. Det fungerer derfor effektivt som en barriere, der forhindrer uønsket adgang til din have eller andet område.
Derudover kræver det galvaniserede panelhegn næsten ingen vedligeholdelse. Du behøver hverken at male, oliere eller på andre måder behandle hegnet for at holde det i god stand. Det er blot et spørgsmål om at holde det rent ved lejlighedsvis rengøring.
Køb et komplet galvaniseret panelhegn hos MS Hegn & Have
Hos MS Hegn & Have kan du bestille et komplet panelhegn, der udover selve hegnet også indeholder de nødvendige stålstolper og bøjlebeslag.
Du kan selv vælge, hvor langt og højt dit hegn skal være. Uanset om du har brug for et hegn på 10 meter eller 100 meter, kan vi skræddersy det til dine ønsker og behov. Hælder du mere til at vælge et sort panelhegn eller et 3D panelhegn frem for et galvaniseret panelhegn? Så kan du selvfølgelig også få det hos MS Hegn & Have.
Uanset din farvepræference kan du med få klik beregne prisen på dit nye panelhegn eller flere forskellige slags andre hegn for den sags skyld. Oplys blot den ønskede længde, højde og farve på det ønskede hegn i vores beregner.
Vi klarer gerne opsætningen af dit galvaniserede panelhegn
Når du har fundet det rette panelhegn, kan du få en af vores dygtige montører med stor erfaring til at sætte hegnet op. Vi har mange års erfaring med installation af panelhegn og kan derfor sikre, at dit nye hegn bliver opsat korrekt og sikkert.
Vores montører sørger for, at stolperne placeres korrekt og i vater, så hegnet står solidt og sikkert. Montørerne fastgør panelerne med de rette beslag og sikrer, at alt passer sammen for et flot og professionelt resultat i den ønskede højde og bredde.
Lad os tage os af opsætningen, så du kan læne dig tilbage og se, hvordan dit nye galvaniserede panelhegn begynder at tage form. Inden længe har du fået monteret et flot og holdbart havehegn, der vil skabe glæde mange år ud i fremtiden. Professionel rådgivning købes separat.
Kategorier: Havehegn, Panelhegn